Vi er stolte af at kunne præsentere samarbejde med Unges Uddannelsescenter, som er en 3-årig ungdomsuddannelse for personer med Autisme Spektrum Forstyrrelser. Læs mere på http://www.unges.dk/. Samarbejdet består i at vi tilbyder centeret opgavespecifikke praktikpladser til velfungerende autister hvor de unge hjælpes i gang med at omgå sig på en normal arbejdsplads og dermed tilpasses jobs i en almindelig virksomhed uden beskyttede jobs.
Dette samarbejde passer fint ind i vores mision om at være en social bevidst virksomhed, der støtter gode formål.
Jespersen Tryk + Digital støtter fodboldklub på Amager
Vi har netop indgået sponsoraftale med Boldklubben Fremad Amager om levering af kamp- programmer og plakater. Det er en lokal klub, som vi gerne vil støtte i deres oprykning og som passer glimrende ind i vores ønske om at styrke lokalmiljøet indenfor sociale- og kulturelle tiltag. Læs mere
om klubben.
Prøvetryk før print af tryksag.
Ja, det er rigtigt. Vi tilbyder et gratis digitalt prøvetryk for hver opgave vi laver uanset om det er visitkort eller bøger. Du kan selv komme forbi og hente det, eller vi kan sende det med posten. Fordelen ved selv at kigge forbi er at vi på stedet kan justere farver og give dig mulighed for at skifte papirkvalitet alt afhængig hvilken papirtype din tryksag tager sig bedst ud på.
Fotoudstilling med foredrag af grundlægger af NGO'en 100% til børnene.
Jespersen Tryk + Digital har støttet den nye NGO 100% til børnene fra den spæde start. 100% til børnene blev etableret af Signe Møller i 2008 og er en organisation med det unikke formål direkte og i egen person at uddele hjælpen til de nødstedte børn i form af lægehjælp og mulighed for skolegang 4 steder i Kenya. Altså kanaliseres hjælpen ikke igennem myndighederne eller andre interessenter, som det er tilfældet med mange andre NGO'er, og som tit medfører at midlerne forsvinder i systemet og aldrig når de nødlidende.
Det er en sag vi kan forholde os til og er meget stolte af at støtte og være bidragsydere til at hjælpe på benene vha. tryksager til diverse informationskampagner og fondraising arrangementer. 100% for børnene udstiller i øjeblikket fotos fra hjælpeprogrammerne på Galleri Albrectsen. Fotografierne er taget af fotograf og grafiker Nikolaj S. Sønder, som er ansat som grafiker i Jespersen Tryk + Digital. Vi har som sponsorat leveret samtlige tryk på udstillingen alt fra postkort over plakater til selve fotostaterne. Alle indtægter fra salg af fotos går ubeskåret til 100% til børnene. Udstillingen løber frem til 19. marts.
Torsdag d. 11. marts blev der holdt foredrag ved Signe Møller hvor organisationens andre nøglepersoner også var repræsenteret. Signe fortalte meget indlevende om NGO'ens arbejde og resultater til dato, om NGO'ens konstante vækst og fremtidsplaner.

Fra ventre mod højre. Camilla Westersø Olsen (projektleder 100% til børnene, Danmark), Nikolaj S. Sønder (fotograf og grafiker, Jespersen Tryk), Signe Møller grundlægger af 100% til børnene, Bent Jespersen og Jakob Beck Jespersen (indehavere af Jespersen Tryk).
Kunstbog af Barry Wilmont med Dan Turells sidste digte
Jespersen Tryk har samarbejdet tæt med kunstillustratoren Barry Wilmont omkring tilrettelæggelse, trykning og efterbehandling af hans seneste udgivelse - en digtsamling med Dan Turells sidste digte. En meget spændende opgave. Løsningen er meget utraditionel og passer fint ind i Dan Turells univers. Bogen er trykt på emballagepapir både hvad angår indhold og omslag, derefter garnhæftet og pålagt smudsomslag i sort karton. I indholdet er indskudt Barry Wilmonts smukke illustrationer i stærke farver trykt i stentryk.
Vi har været meget glade for samarbejdet med Barry Wilmont og har aftale om trykning af endnu en af hans udgivelser. På fotoet til venstre med højre Jakob B. Jespersen direktøri Jespersen Tryk+ Digital, dernæst Barry Wilmont og ansvarlig offsettrykker Bjarne Pedersen.
Samarbejde med UNEP - FNs agentur for miljøbeskyttelse
Det er endnu en gang lykkes for os at starte samarbejde med en større international organisation. Denne gang FN. Vi er meget stolte af at kunne levere et digitaltrykt prospekt i højeste kvalitet til afdelingen på Risø.

Vi bidrager til

Vi har fået et tæt samarbejde med Dansk Flygtningehjælp og har i den forbindelse leveret plakater til A-skilte i forb. med Landsindsamlingen 09. Her er lidt fotos fra begivenheden.

